patterns > Babystrik på pinde >
Babystrik på pinde 3 and 1 more...
> Rilletrøje Solo









Rilletrøje Solo
Retstrikket trøje med fine hulsnoninger langs raglanudtagningerne, men den kan også strikkes helt i riller med smalle ribkanter og måske smalle striber. Trøjen strikkes oppefra og ned i ét stykke, så det er nemt at justere på længden.
Størrelser
(0-3) 6 (12) 18 (24) måneder
Mål
Overvidde: (51) 54 (58) 61 (65) cm
Hel længde: (24) 27 (30) 33 (36) cm
Materialer
Cirka (100) 100 (150) 150 (200) g garn.
Rilletrøjen er strikket i garn som passer til p nr. 3 og en strikkefasthed på 27 masker glatstrik = 10 cm glatstrik i bredden.
Du kan strikke i akkurat den garnkvalitet, som du bedst kan lide, bare garnet og din strikkefasthed giver 25 masker retstrik på 10 cm. Jeg har strikket i forskellige typer garn, så man kan se flere variationer af samme opskrift.
Den angivne garnmængde gælder, hvis du strikker i garn med en løbelængde på cirka 170-200 meter på 50 gram. Hvis man bruger garn med en længere løbelængde, kan man måske nøjes med en nøgle mindre, og hvis man bruger et garn med en kortere løbelængde (dvs. mindre en 170 meter garn på 50 gram), skal man måske bruge et nøgle mere.
Knapper
3-7 knapper.
Rilletrøje med hulsnoning:
(2) 2 (2) 3 (3) ngl BC Garn Semilla Fino lyng 105
(2) 2 (2) 3 (3) ngl Permin Esther lys brun 17.
(2) 2 (3) 3 (3) ngl Sandnes Garn Mandarin Petit pudder 3511.
Rilletrøje med ribkanter:
(2) 2 (2) 3 (3) ngl BC Garn Semilla Fino lys grå 101.
(2) 2 (2) 3 (3) ngl Filcolana Merci blå.
Stribet rilletrøje:
(1) 1 (2) 2 (2) ngl Sandnes Garn Babyull Lanett marineblå 5575 og natur 1012.
Vejledende pinde:
Rundp (60 eller 80 cm) nr. 3.
Pinde nr. 2½ til forkanter.
Strikkefasthed
25 m retstrik på p nr. 3 = 10 cm i bredden
8234 projects
stashed
6282 times
- First published: January 2013
- Page created: August 26, 2020
- Last updated: September 17, 2020 …
- visits in the last 24 hours
- visitors right now