The story of the pipe, that opens up and transforms into a piece of clothing, is an interesting story. The pipe, which is widened on one side and by doing that creates a sweater, a tunic, a bolero. The garter stitch could have been created by working the entire piece back and forth and seaming the sleeves/sides at the end, but then it would no longer be a pipe opening up, it would be a folded piece of knitting, which in this case isn’t interesting and is uninspired and a completely different story.

Der er en interessant fortælling i røret, der åbner sig og transformeres til et stykke tøj. Røret, der udvides i den ene side og på den måde danner en trøje, en tunika, en sjælevarmer. Retrillerne kan også frembringes ved at strikke hele arbejdet fladt og sy ’ærmerne’/’siderne’ sammen til sidst, men så er det ikke længere et rør, der åbner sig, så er det et foldet stykke strik, hvilket her er uinteressant og uinspireret og en helt, helt anden fortælling.